Trekantområdets Festuge
Presse Login Translate  

Kanalbyen

Vært: Kanalbyen

 

Periode: Hele Festugen, 23. august til og med 1. september, med kulminination d. 31. august til Kulturnatten.

 

Stedet: Kanalbyen i Fredericia er et stort og åbent areal i direkte forbindelse med bymidten og på kanten af Lillebælt. Området vaf indtil 2004 præget af tung industri, et skibsværft og massiv skibstrafik. Meget af dette er nu væk, og i 2009 anlagdes et midlertidigt landskab og naturområde, der siden er blevet tilført midlertidige byrumsprojekter som bl.a. containerby, små butikker, galleri og et urbant havefællesskab. Området anvendes af fredericianere til motionsture, hundeluftning, fiskeri, ophold og leg. Krydstogtskibe lægger til kaj her, og gæsterne møder et mix af rustik industrihavn, byggepladser, grønne arealer, kreative frirum, kanaler og ikke mindst en fantastisk udsigt over Lillebælt. I forbindelse med en konkurrence om udviklingsplanen for området blev en oprindelig idé fra 1677 om et kanalsystem i byen støvet af, og denne masterplan er nu ved at blive realiseret. Fredericias fortid som fæstningsby er også noget der præger området. Det ses i den direkte adgang til Fredericias imponerende voldanlæg samt en videreførelse af den retlinede bystruktur. Adgangen mellem byen og vandet er nu genskabt, og udsigten til Lillebælt med lange lige sigtelinjer gennem hele bymidten er et vigtig karaktertræk for byen.

 

Hvilke projekter: Kunstprojektet kan have mange placeringer og former. Kanalerne kan bruges som et eksperimentarium for kunst over/under vand. Spillet mellem Lillebælt, himlen og lyset gør det spændende at arbejde stort og vildt langs med Esplanaden og på de grønne arealer ud til vandet. Udkigstårnet gør det muligt at komme op i højderne og de allerede etablerede asfaltpladser giver en stabil platform, hvorpå der f.eks. kan bygges store installationer. De fysiske forhold på havnen skal indtænkes –ikke mindst skal der tages højde for, at området er udsat for vejr og vind.             

 

Nøgleord
Volumen: Området er stort
Interaktion: Projektet skal være udadvendt og gå i dialog med borgerne
Tiltrækningskraft: Området ligger lidt udenfor bymidten                                      

 

Kontakt: Kulturkonsulent Kristian Lykkebo, kristian.lykkebo@fredericia.dk, Telefon: 25129439

  

  

  

Facebook updates
Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere