Trekantområdets Festuge
Presse Login Translate  

Hvem er områdets bedste pigtråds-band?

20/6/2015

VejleMuseerne bag trekants-mesterskaberne i pigtråd – unge bands kan vinde en dag i et lydstudie.

Vil I spille original pigtråds-musik? Rolling Stones som dancehall? Eller The Beatles som sludge metal? Uanset stil og genre eller et helt eget mash-up, er alle unge bands fra Trekantsområdet inviteret til at deltage i VejleMuseernes bandkonkurrence, som finder sted den 20. august.

"De eneste krav er, at bandets medlemmer skal være under 25 år, mindst to af medlemmerne skal bo i Trekantsområdet og nummeret, bandet vælger at spille, skal være kendt fra 60’erne," forklarer Rasmus Rosenørn, der er museumsinspektør på VejleMuseerne.

Bandkonkurrencen bliver det officielle åbningsarrangement for Trekantsområdets Festuge.

De legendariske spillesteder

Bandkonkurrencen torsdag den 20. august suppleres af to festaftener "Mølle og Tylle" fredag den 21. og lørdag den 22. august. Med Mølle og Tylle genopliver VejleMuseerne stemningen fra tresserne, da pigtrådsmusikken hærgede landet.

"Vi vil gerne skabe et brag af en fest, og det kan Trekantsområdets bands hjælpe med. For uden den rigtige musik, opnår vi ikke den rigtige stemning."

I Spinderihallerne genopbygger VejleMuseerne tressernes legendariske dansesteder Røde Mølle og Tyrolerlandsbyen, og her kommer både festaftenerne og bandkonkurrencen til at foregå.

"Så man kommer til at spille i historiske rammer fra 60’erne," siger Rasmus Rosenørn.


Mølle og Tylle

De to festaftener byder blandt andet på pigtrådslegenden Peter Belli på scenen. Derudover kan man glæde sig til et cabaret-agtigt show a la 60’erne med solister fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia samt twist-konkurrrence, gogo-dans med DANSEquilibrium, der præsenterer dansekompagniet FUSION, og forskellige andre indslag.

 

VejleMuseernes band-konkurrence 2015

Krav for at deltage er:

 Det nummer, I spiller, er kendt fra tresserne

 I er under 25 år

 Mindst to af bandets medlemmer bor i trekantsområdet (Vejle, Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart eller Vejen kommune).

Medbring selv:

Alle instrumenter + bækkener

VejleMuseerne leverer:

 Scene i de rigtige historiske rammer

 Lydmand og baggear (VejleMuseerne har forstærkere til guitar og bas, samt trommer og et keybord på scenen)


Vil du vide mere eller tilmelde dit band, så kontakt Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på VejleMuseerne: rasro@vejle.dk.

 

Facebook updates
Trekantomraadets Festuge
12. oktober kl. 09:18
Fra forAndringsparat til forUndringsparat! Kulturkonferencen gav i går masser af inspiration til Trekantområdets kulturaktører og tid til gode samtaler om samarbejde, internationale relationer og kreative benspænd. Fra forAndringsparat til forUndrin…
Læs mere
Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere