Trekantområdets Festuge
Presse Login Translate  

Maren Uthaug og Klaus Rothstein

30/6/2015

Der er lagt op til en sprudlende dialog med skæve vinkler på familien og alt dens væsen, når tegner og forfatter Maren Uthaug møder journalist, forfatter og kritiker Klaus Rothstein på Kolding Bibliotek mandag aften den 24. august.

 

Maren Uthaug

Maren Uthaug siger om sig selv, at hun er "Halv samisk. Halv norsk. Ret dansk". Det kommer til udtryk i hendes roste debutroman fra 2013 "Og sådan blev det". Den fortæller om pigen Risten fra det nordligste Norge, som pludselig bliver plantet om til Sønderjylland, hvor hun skal hedde Kirsten og være anderledes. Kulturerne støder sammen, familieforholdene roder – og midt i det hele står en lille, ensom pige og skal have sit liv til at fungere. Hendes våben er sejhed og humor.

 

Maren Uthaug er også kendt som blogger og som tegner i Politiken. Hendes streg er enkel og udtryksfuld – selv kalder hun sine tegninger for tankestreger – og spidder med humor og præcision familielivet anno 2015 med mænd, kvinder, børn og delefamilier.

 

Klaus Rothstein

Hendes samtalepartner er Klaus Rothstein, kendt som redaktør og journalist på DR P1 og i Weekendavisen, kritiker, samfundsdebattør og forfatter.

Han skriver og debatterer især om samfund, kultur og litteratur, og har her i sommer udgivet "Det der var", om en cykeltur tværs igennem USA.

 

Samtale med bid og vid

Når Maren Uthaug og Klaus Rothstein sætter sig sammen er der garanti for en samtale med humor, engagement, personlighed og overraskende vinkler på litteratur, erindring og de familier, hvor vi både har rod og rod.

 

Det foregår

på Kolding Bibliotek mandag den 24. august kl. 19. Billetterne koster 50 kr. Arrangementet er en del af trekantområdets Kulturfest

 

Se mere på

http://marensblog.dk/

www.rothstein.dk

Facebook updates
Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere