Trekantområdets Festuge
Presse Login Translate  

*GIRL POWER @VÆRKET* m/TARAS/GABRIELLAS/CISILIA

7/7/2015

Lørdag d. 29. august kl. 15:00 – 20:00

Der er for alvor dømt GIRL POWER når de flabede rocktøser TARAS, de fandenivoldske Pop/Rock’ere GABRIELLAS og ikke mindst den kun 16 årige R ’n’ B/Hiphop komet CISILIA deler scene ved vejles nye ungehus VÆRKET, Vandværksvej 1 Vejle, lørdag d. 29. august. Som et led i TREKANTOMRÅDETS FESTUGE vil BYGNINGEN, i samarbejde med VÆRKET og Ungdomsforeningen YDUN, her vise at det ikke står helt så skidt til med piger/kvinder på den danske musikscene, som det ellers har været debatteret i medierne på det sidste.

TARAS spiller cool og flabet rock ’n roll med masser af personlighed. De tre pigers nærvær og brændende rockhjerter gør dem i stand til at brage totalt uhæmmede ud over scenekanten. I løbet af 2014 gjorde Natasja, Sara og Cecilie, opmærksomme på sig selv, da de, efter at have stået side om side med D-A-D i en TV-reklame, blev inviteret med på selvsamme rockikoners 30-års jubilæumsturné. En turné der bla. bragte dem til London.

GABRIELLAS er Danmarks nye rock-darlings. En lækker blanding af Bangles og Ronettes der møder Icona pop!
I marts måned udkom første singlen LOOKALIKE, og de fandenivoldske piger er nu klar til at overtage Danmark med deres rå charme, karismatiske vokal og stærke sceneoptræden. Bandet der består af Ann-Sophie, Cecilie, Sarah og Gabriella, skriver og producerer selv deres musik i samarbejde med den legendariske producer Chief1.

CISILIA stiger endnu højere til vejrs på den nye single "LUFTBALLON", som er opfølgeren til årets hidtil største danske platin-sælgende hit "VI TO DATID NU". Her, halvvejs inde i 2015, sidder den unge danske sangerinde tungt på de danske hitlister. Samtidig har de største medier, som f.eks. Politiken og TV2 Nyhederne, fortalt CISILIAs imponerede historie. Og til det netop afviklede TV2 Zulu Awards bragede hun igennem skærmen og direkte ind i de danske stuer på sin første store tv-optræden.

Vi satser høj sol og blå himmel, så man både kan rocke med og slænge sig i græsset mens der skiftes orkester på scenen. Naturligvis kan der købes både mad og drikke, og der arbejdes pt. på diverse aktiviteter til pauserne.
Det bliver et brag af en TØSEROCKENDE eftermiddag/aften – men NATURLIGVIS er publikum af HANKØN mere end VELKOMNE J

Der er adgang fra kl. 15:00 og musikken starter kl. 16:00
Billetter á kr. 80.- plus gebyr i forsalg på ww.billetlugen.dk, eller Kr. 100.- ved indgangen.

LINKS:
CISILIA: www.facebook.com/CisiliaMusic
GABRIELLAS:
www.facebook.com/GABRIELLASofficial
TARAS:
www.facebook.com/itstaras
BYGNINGEN: www.facebook.com/bygningen
VÆRKET:
www.facebook.com/vaerketvejle
YDUN:
www.facebook.com/YdunUngdomsKulturforeningIVejle

Facebook updates
Trekantomraadets Festuge
12. oktober kl. 09:18
Fra forAndringsparat til forUndringsparat! Kulturkonferencen gav i går masser af inspiration til Trekantområdets kulturaktører og tid til gode samtaler om samarbejde, internationale relationer og kreative benspænd. Fra forAndringsparat til forUndrin…
Læs mere
Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere