Trekantområdets Festuge
Presse Login Translate  

Kasper Tranberg Trio

INFO
-
Kasper Tranberg Trio

30/8/2018 kl. 19:00
Grindsted Kirke
Kirkegade 1, 7200 Grindsted
Gratis
Andet Bevægelse Børn Dans Film Foredrag Historie Kunst Litteratur Mad Musik Natur Teater
Arrangementet er overstået
Kasper Tranberg Trio - med Hans Ulrik og Nils Davidsen. Gratis koncert i Grindsted Kirke med tre af de absolut bedste danske jazzmusikere. Kasper Tranberg Trio har sit fundament i jazzen, den gode melodi, danske sange og salmer.
I fine arrangementer præsenteres smukke sange og klange som med jazzens nysgerrighed i bagagen skaber et inderligt musikalsk univers.

Trompetisten Kasper Tranberg har i 25 år bevæget sig mangfoldigt på den danske musik scene og har optrådt i et væld af sammenhænge.

Hans dybfølte spil har kunne opleves med et væld af kunstnere bl.a. Ib Glindeman, Hugo Rasmussen, Pierre Dørge, C.V. Jørgensen, Lars HUG, Paul Banks, Yusef Lateef, John Tchicai, Povl Dissing og Savage Rose.
Kasper er ligeledes medlem af grupper og ensembler i Køln, Paris og i Tokyo hvor Tranberg også har fast pladeselskab.

Hans Ulrik har igennem de sidste 30 år markeret sig som måske Danmarks bedste og mest succesfulde saxofonist.
Som orkesterleder har han optrådt med et væld af musikalske personligheder fx John Scofield, Lars Jansson, Frans Bak, Thomas Clausen, Anders Jormin og Steve Swallow. Ligeledes har han i en årrække været en fast del af Marilyn Mazur's grupper samt optrådt som solist og komponist med Danmarks Radio forskellige ensembler bl.a. ”Danske Sange" med Radioens Pigekor.

Nils Davidsen har med sit magtfulde basspil været mange orkesterlederes foretrukne bassist i mange år. Ud over sit virke i solo-formatet som bassist, cellist og komponist har han indspillet og optrådt med en imponerende række af hjemlige og udenlandske artister fx Carsten Dahl, John Tchicai, Eugene Chadbourne, Joachim Kühn, Butch Lacy, Bobby Previte, Luther Thomas, Ikue Mori, Jacob Anderskov og Simon Toldam.

Line Up:
Kasper Tranberg (trompet, flygelhorn),
Hans Ulrik (saxofon, klarinet, fløjte),
Nlls Davidsen (cello, kontrabas)
Facebook updates
Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere