Trekantområdets Festuge
Presse Login Translate  

Family Run på Playline

En aktivitet med fokus på sjov motion og fællesskab
INFO
-
Family Run på Playline

24/8/2019 kl. 13:00
Start og mål ved LEGO® House
Ole Kirks Vej 1, 7190 Billund
WWW
Gratis
Andet Bevægelse Børn Dans Film Foredrag Historie Kunst Litteratur Mad Musik Natur Teater
Arrangementet er overstået
Family Run er et festligt og farvestrålende løb eller gåtur, hvor alle kan deltage – store som små, familie eller ej. Family Run på Playline har fokus på sjov motion og fællesskab. Kom og vær med til at sætte farve på Playline*!
Vi gentager succesen fra 2018, hvor der var 200 deltagere med til Family Run. I år er der fokus på endnu mere farve og flere aktiviteter undervejs på den knap 4 kilometer lange rute, som stort set udelukkende er på stier. Tag din familie, dine venner, kollegaer eller naboer med. Alle kan deltage, og det er gratis.

Start og mål er ved LEGO®House, hvor der før løbet er forskellige sjove aktiviteter med fokus på farver og fælles opvarmning.

Deltagelse er på eget ansvar, og du skal have mod på, at det hvide tøj du starter i, er langt mere farverigt, når du løber over målstregen. Det kan være en god idé at beskytte øjne med briller og evt. håret med kasket, tørklæde eller lignende. Farven kan vaskes af tøjet, men måske efterlades lidt pletter.

Efter løbet kan du finde madkurven frem eller købe mad i streetfoodboderne og hygge dig med din familie og venner.

Tilmeld dig og din familie, venner og kollegaer på oplevbillund.dk - så sørger vi for, at der er farve og sjov for alle deltagere.

Initiativet til Family Run på Playline kommer fra Sundhedsstaben i Billund Kommune, der i samarbejde med de mange frivillige fra Løbeklubben i Billund Idrætsforening og Halløj i hallen – idræt på tværs, gør Family Run til en realitet.

*Playline er stisystemet der forbinder Billunds turistattraktioner i øst med bymidten i vest.
Facebook updates
Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere