Arrangementet er overstået
Jazzmood
Jazzmood er efterhånden et kendt indslag ved forskellige lokale arrangenter i Vejle og omegn.
Bandet blev dannet for over 10 år siden af lokale jazzmusikere, og fra starten lagde det sig fast på en spillestil med vægten lagt på moderne swing, og med indslag af bossa nova, og ind i mellem inddrages også danske sange fra dengang, jazzen satte sit præg på populærmusikken.
Jazzmood er en kvartet med sang, sax, guitar og bas. Lydbilledet er gennemsigtigt, blødt og intimt, men musikken swinger også, så det er svært at holde fødderne i ro.
Jazzmood har tidligere medvirket i Jazz i trekanten, og har lokalt desuden givet kirkekoncerter, spillet på scenen i Skyttehuset, medvirket ved forskellige byarrangementer og spillet på lokale spillesteder. De fire musikere er erfarne folk, der i mange år har gjort sig gældende på den jyske jazzscene og i musiklivet i det hele taget, og Jazzmood er for dem alle et con amore-projekt, som de hele tiden udvikler videre.