Arrangementet er overstået
Klavertrioer II:
Klavertrio nr. 2 i G Dur, opus 1 nr. 2
Klavertrio nr. 4 i B Dur, opus 11
Klavertrio nr. 6 i Es Dur, opus 70 nr. 2
Trio con Brio
klaver: Jens Elvekjær
violin: Soo-Jin Hong
cello: Soo-Kyong Hong
Den anden side
Beethoven var ikke kun en rigtig knudemand, han havde også en lettere, humoristisk og legesyg side. De tre værker ved aftenens koncert viser dette i overflod, og desuden ligger overraskelser og nærmest satiriske indslag på lur i hvert hjørne. Skønhed får vi også i de to hymniske langsomme satser, samt ikke mindst tre sprængfarlige finalesatser med masser af bid og dynamik.
”Glødende rapporter taler sandt. Trio con Brio har en høj profil på nutidens musikscene" - Washington Post
Dannet i 1999 efter konceptet at par mødes, har de to koreanske søstre sammen med pianisten Jens Elvekjær (som siden er blevet gift med Soo-Kyung) udforsket klavertriorepertoiret med såvel friskhed og nysgerrighed som respekt og eftertanke. De er især blevet rost for deres tilgang til kernerepertoiret: "Værker af Beethoven, Schubert og Brahms bliver i deres hænder omdannet til levende musik i vor tid" - Esben Tange, DR P2
Trioen har vundet mange internationale konkurrencer, bl.a. ARD, München, Vittorio Gui, Firenze og Kammermusikkonkurrencen i Trondheim. I 2015 modtog trioen P2’s Kunstnerpris, som det første ensemble nogensinde, ved en koncert i Koncerthuset, hvor de spillede Beethovens Tripelkoncert med DR Symfoniorkestret. Andre store priser omfatter Kalichstein-Laredeo-Robinson International Trio Award og Allianz Prize ved festspillene i Mecklenburg-Vorpommern.