Arrangementet er overstået
Vær med når ænderne fra kunstprojektet Duck's Army lander i bassinet ved StreetDome
Lasse Petersen, Bruno Kjær & Felix Pedersen lancerer i samarbejde med 5 skoler i Haderslev kommune et kunstprojekt ved navn Duck’s Army.
Ænderne ligner ikke de ænder, vi normalt ser i søer. De her er meget anderledes. Spørgsmålet er derfor, hvor de kommer fra? Og hvad er egentlig The Ducks’ Army? Hvad vil de? Er de budbringere og hvis de er, hvad er så deres budskab? Handler det mon om genmanipulation eller handler det mere om et absurd poetisk møde med kunsten – et møde om kunstens overskud og gavmildhed?
Måske handler det mere om børn, og deres kreativitet, ønsker, håb og drømme der er lagt i malingen af ænderne, i håb om en bedre fremtid?
Det drejer sig om mere end 160 ænder, som vil besætte bassinet ved StreetDome.
Åbning og tale ved formand for Haderslev Kultur- og Fritidsudvalg Kjeld Thrane og specialkomponeret Andehærsmusik ved Haderslev Musikskole leder Jesper Ry.