Arrangementet er overstået
"Fællessang - hver for sig" ER prøvet. Vi vil gerne synge fællessang SAMMEN, og derefter se en god film.
Gratis entré - men sikkert begrænset plads.
1920 var året, hvor "Sønderjylland kom hjem". Det skulle i 2020 bl.a. have været fejret med sange med relation til tiden og forholdene. Krisetider har ofte givet grobund for fællesskab i sang. Sådan var det under - og efter De tyske Krige i 1848 og 1864, i 1920 og 1940-1945. I denne Corona-krise har fællessangen igen fået et løft og en betydning. DET griber Kulturhuset, Grindsted fat i sammen med Det lokale kor VOKALIAS, som hjælper fællessangen på gled - efter en times sang er der "Sønderjysk Kaffebord", og så vises filmen "Hvidstengruppen".
Der er gratis entré, men forplejning og drikkevarer koster lidt.
Da det i skrivende stund ikke er helt sikkert, hvordan Coronarestriktionerne er den 16. september, opfordrer vi interesserede til at holde sig orienteret bl.a. på Kulturhusets hjemmeside (grindsted-kino.dk), og Trekantfest.dk.