Trekantområdets Festuge
Presse Login Translate  

Munkegadefest

En rigtig gadefest
INFO
-
Munkegadefest

27/8/2021 kl. 12:00 til 00:00
Munkegade
Munkegade , 6000 Kolding
WWW
Gratis
Andet Bevægelse Børn Dans Film Foredrag Historie Kunst Litteratur Mad Musik Natur Teater
Arrangementet er overstået
En gadefest på den gammeldags facon. Med madboder, lækre drinks, kolde øl og masser af underholdning.
Restauratører i Munkegade sparker festugen ind med kæmpe gadefest.

Fredag den 27/8 er første dag i Trekantsområdets Festuge og den starter med et brag af en fest i Munkegade.
Flere af gadens restauratører er gået sammen om at skabe en aften, som koldingenserne sjældent vil glemme.

Munkegade er en gade fyldt med barer og cafeer, lige fra Tobbers på hjørnet, Knuds Garage, Brætspilscafeen Firefly, henover BarRock og vandpibecafeen Onyx.
Alle disse gik sammen og var hurtigt enige om at en kæmpe gadefest for byens borgere, var årets drøm for festugen.

På denne fredag vil gaden blive spærret af i begge ender og Munkegade vil blive forvandlet til en lille byoase, med gode drinks, fadøl, mad og en perlerække af gode navne på musikprogrammet.

Drømmen om gadefesten er stor! I en tid hvor vi alle har gået og savnet hinanden, vil Munkegade sørge for en stemning af fællesskab, hvor vi igen kan synge sammen, grine og hygge til den store guldmedalje.

“Med det program vi har på, synes jeg det klart skinner igennem at vores ønske er den gode stemning hvor vi bare kan have det sjovt og alle kan være med! Det var bare vigtigt for os at vi kunne skabe følelsen af fællesskabet og det synes jeg virkeligt at vi er nået mål” - Charlotte Pipenbring

Festen starter med stand-up, med 3 komiker, du helt sikkert kender fra TV.
På programmet på aftenen kan man bl.a. opleve Den Danske Mafia, Humørekspressen Moonjam og slutteligt Pharfar, der på aftenen tager en flok af sine venner med, som du HELT SIKKERT KENDER!
Det her er festen i Kolding du IKKE vil gå glip af!
Hvad koster det så spørger du nok? Det er GRATIS!

(tilmelding til festen skal foregå på www.munkegadefest.dk)
Facebook error #2
Til top