Arrangementet er overstået
Trekantområdets Festuge præsenterer det nyskabende og interaktive kunstværk, BYCATCH, af den internationale Berlin-baserede kunstnerduo Daniel Hölzl og Abie Franklin.
Værket består af store oppustelige og flydende skulpturer i imponerende formationer, der inviterer til interaktion, eftertænksomhed og oplevelser med alle sanser.
Kunstværket er udviklet specielt og stedsspecifikt til Trekantområdet, kan indtages af publikum og vil være en storslået og anderledes kunstoplevelse i det offentlige rum - i Kolding, Haderslev og Fredericia.
BYCATCH skaber en særlig opmærksomhed på kunst, miljø og bæredygtighed og kunstnerduoen sigter mod at udviske grænsen mellem land og vand, menneskeskabt og naturligt, midlertidigt og evigt. Installationerne vil byde på nye møder med vores tilsyneladende velkendte omgivelser og give stof til eftertanke.
Lokale åbningstider i Fredericia:
Fredag d. 26. aug. 15.00 – 19.00 (officiel åbning kl. 15.00)
Lørdag d. 27. aug. 11.00 – 15.00
Søndag d. 28. aug. 11.00 – 15.00
Mandag d. 29. aug. 13.00 – 18.00
Tirsdag d. 30. aug. 15.00 – 20.00
Værket vises i:
Haderslev 24.-29. august
Fredericia 26.-30. august
Kolding 2.-4. september
Værket vil i Trekantområdets Festuge 2022 bruges som platform for talks, workshops og arrangementer der inspirerer, kommenterer og giver stof til eftertanke.
Børn og unge under 18 år er velkomne til at opleve værket i følge med en voksen.