Arrangementet er overstået
Oplev Haderslev Pigekor synge i sensommersolen på pladsen foran Kulturhuset Bispen
Pigekoret udgøres af 45 sangere i alderen 12 - 22 år.
Flere ugentlige prøver, individuel sangundervisning, 20 - 25 koncerter om året - for ikke at tale om turnéer i ind- og udland, CD-produktioner og samarbejde med fx Sønderjyllands Symfoniorkester. Altsammen en del af vores korliv!
Maj måned 2018 bød på en koncertrække i Paris, mens vi i løbet af de seneste år har besøgt Norge, Sverige, Tyskland, Belgien, Slovakiet - og ikke mindst Israel og Palæstina i 2016.
Vi arbejder hårdt og alt udspringer af en stor kærlighed til den lækre klang vi i fællesskab kan levere.
Vores kernerepertoire er kirkemusikken - ikke mindst dén fra det 20. og 21. århundrede, men den danske sangskat ligger også vores hjerter umådeligt nær!