Sct. Nicolai Kirke i Vejle åbner dørene for Kristen Yoga under instruktion af Julieanne MCMillan denne ene aften.
Vil du gerne opleve og forbedre din kropsbevidsthed, smidighed, styrke, balance, indre og ydre harmoni og velvære i Sct. Nicolai Kirkes smukke og rolige omgivelser? Hvis ja er Kristen Yoga måske noget for dig.
Kristen Yoga eller CrossYoga er baseret på den kristne tro og Bibelens syn på livet og mennesker: Alle mennesker - uden undtagelse - er værdifulde og elsket af Gud. Kristen yoga bruger yoga bevægelse, bøn, refleksion og meditation med udgangspunkt i den holistiske forståelse af menneske som krop, omverden, sind, og ånd. Udgangspunktet for aftenen er salme 139 i Salmernes Bog.
Julieanne McMillan er uddannet CrossYoga instruktør, balletdanser, Royal Academy of Dance balletlærer, og har en professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation fra VIA University College, og er dansekoordinator og balletlærer på Billund Kulturskole.
Medbring gerne yogamåtte.