Nordens Tone er et orkester, der med udgangspunkt i Nordens viser og sange udforsker krydsfeltet mellem jazz, viser og folkemusik.
På en utraditionel og nyskabende måde forsøger de at indfange en særlig nordisk lyd eller ”tone”. Orkestret spiller sange, viser og salmer fra alle de nordiske lande sunget på original- sprogene krydret med egne kompositioner.
I spidsen står den dansk/norske grammy-vindende sangerinde Jullie Hjetland, som mestrer og synger på alle de otte nordiske sprog. Hendes baggrund er folkemusikken, og i mødet med de tre erfarne og virtuose jazzmusikere som udgør resten af ensemblet, skaber Nordens Tone ny, anderledes og velklingende musik.
I disse år er der en stigende interesse for at dykke ned i den nordiske identitet: Det kommer bl.a. til udtryk i det nordiske køkken, i nordisk design og i mange andre sammenhænge. Nordens Tone vil finde rødderne – den særlige nordiske tone – og laver musikalsk grundforskning i klangfulde og autentiske fortolkninger og kompositioner.
Line up.
Jullie Hjetland (vokal)
Hans Mydtskov (sax)
Torben Bjørnskov (bas)
Pojken Flensborg (piano)
Vi er i fuld sving med at stable et super lækkert program på benene til Trekantområdets Festuge 2022 👏 Lige nu løber vi stærkt, så vi kan få de sidste aftaler på plads inden sommerferien og præsentere årets højdepunkter for jer.
Vi GLÆDER os til … Læs mere