Oplev Poetry slammer, forfatter og lydnørd Kim Linnet i Det Røde Vandtårn.
Kim Linnet er født og opvokset i Aarhus og faldt i ordgryden i 2008. Han har været poetry slammer, forfatter og kulturdynamo lige siden. I 2008 startede han foreningen PSFyn.dk, som er med til at holde det levende ord i live på Fyn.
Kim har fremført spoken word i mikrofonen og skrevet digte, sangtekster, noveller og romaner til papiret siden 2008. Skrivestilen bliver kaldt poetisk, dialogbåret, visuel og underholdende. I 2020 udgav han sin første bog og i 2021 afsluttede han Gladiators Sydfynske Forfatterskole.
Om Nordiske Stemmer 2022:
Vi deler sprog, vi deler kultur og vi deler nogle af de fortællinger, som er med til at gøre os til dem vi er. De nordiske og skandinaviske lande er gjort af samme stof og rundet af mere der forener os, end hvad der skiller os ad.
Den fynske festival Spoken Word og syv biblioteker i Trekantområdet er gået sammen om et helt nyt fælles projekt, der skal præsentere den nordiske poesi- og fortælletradition for et bredt publikum og invitere til aktiv deltagelse og dialog.