I Trekantområdets Festuge tager vi et kig over på den anden side og forsøger at se tingene med andre øjne. På den anden side af lærredet eller scenekanten. På den anden side af de usynlige og de fysiske grænser.

Grænser flytter sig, og nogle gange opdager vi, at det, der før var fremmed, er rykket ind og er blevet velkendt og hverdagsagtigt. Andre gang må vi indse, at noget der tidligere var muligt og tilgængeligt, pludseligt er uden for rækkevidde.

Når vi ser tingene fra den anden side møder vi det ukendte og måske udfordres vores rummelighed og tolerance. Det vi tager for givet er måske ikke så enkelt alligevel, og vi må forholde os mere aktivt til hvem vi selv er, til vores værdier og historie. Er græsset grønnere på den ene eller den anden side, eller er forskellene i virkeligheden meget mindre end vi tror?