Trekantområdets Festuge
Presse Login Translate  

Maskernes monument

16/7/2015

Kunstner Isabel Berlund skaber sammen med Trapholt seks håndstrikkede monumenter som et kunstprojekt, der gerne skulle involvere 1000 strikkeglade deltagere. Projektet "Maskernes monument" skal blive til seks store værker udført i strik, som vil blive opstillet i henholdsvis Kolding, Fredericia, Vejle, Vejen, Billund og Middelfart i forbindelse med Trekantområdets Festuge i august. Til januar 2016 vil alle værkerne blive samlet på en soloudstilling af Isabel Berglunds værker på Trapholt.

Social stikkestafet
De færdige værker har form af huse, hvor vægge og tag består af håndstrikkede trekanter, der er syet sammen. Værkerne vil blive udført som en social strikkestafet, hvor hver by strikker dele til hinanden gennem workshoppen "Knitted together". Tanken er, at der vil være over 1000 deltagere fra forskellige institutioner i hele Trekantområdet. Med dette projekt er meningen at sætte fokus på det at skabe et værk i fællesskab og favne mangfoldigheden i lokalmiljøerne.

Man vil kunne følge værkernes tilblivelse på Facebook-siden Maskernes monument.

Facebook updates
Trekantomraadets Festuge
Signaturevents til festugen 2022 – har du en god ide❓ Efter en dejlig festuge i 2021 er vi i fuld gang med planlægningen af næste års festuge 🙌 Vi er på udkig efter 3-5 signaturer inden for musik, litteratur og teater, som kan bevæge sig på tvær…
Læs mere
Til top