Trekantområdets Festuge
Presse Login Translate   Min festuge

KUNST1GE ØJEBL1KKE 1 VEJLE

H4CK D1N FORT1D - WORKSHOP
INFO
-
KUNST1GE ØJEBL1KKE 1 VEJLE

31/8/2023 kl. 17:00 til 19:00
Vejle Stadsarkiv
Vedelsgade 17, 7100 Vejle
Gratis
Tilbage
Andet Bevægelse Børn Dans Film Foredrag Historie Kunst Litteratur Mad Musik Natur Teater
Arrangementet er overstået
Deltag i stadsarkivets workshop, hvor vi skaber et interaktivt, historisk kunstværk, der leger med grænserne mellem historisk virkelighed og imaginær fortid. Sammen med digital kunstner og koder Andreas Refsgaard genskrives fortiden ved hjælp af AI.
Vejle Stadsarkiv og digital kunstner Andreas Refsgaard, inviterer til en workshop, hvor man leger med fortiden ved hjælp af kunstig intelligens, AI. Med afsæt i stadsarkivets historiske billeder fra 1900-1910 vil deltagerne være med til at skabe en række nye, imaginære billeder ved hjælp af kunstig intelligens. Billederne indgår i en digital installation.

De historiske fotos, der bruges i workshoppen er udvalgt af Vejle Stadsarkiv. Billederne er taget af den dygtige fotograf, H. P. Jensen (1855-1924), og viser steder og personer fra Vejle, set gennem H. P. Jensens skarpe linse.

Projektet H4CK D1N FORT1D er et samarbejde mellem fem byer i Trekantområdet. Gennem workshops i Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart og Haderslev skaber deltagerne en fælles kunstinstallation ved hjælp af de lokale byhistoriske museer og stadsarkivers samlinger og kunstig intelligens.

Det interaktive værk vil blive formidlet i alle de deltagende byer gennem festugen. I Vejle vises det med en udendørs projicering i Klosterhaven fredag d. 1.9. 2023. kl. 21.30-22.30

Med projektet udvides arkivernes og museernes traditionelle formidling, og deres samlinger sættes i spil på en måde, der afsøger grænselandet mellem virkelighed og fiktion, og dermed også taler ind i en aktuel debat omkring brug af AI. For er dokumentationen og sandheden om det, der engang var, f.eks. i form af et historisk foto, vigtig, når den kunstige intelligens lynhurtigt kan skabe noget "næsten lige så godt"?

HUSK: Tag computer og oplader med.
TILMELDING: Meld dig til via en mail til stadsarkivet@vejle.dk. Max. 25 deltagere.

Vejle Stadsarkiv giver pizza og en øl/vand.
Facebook updates
Trekantomraadets Festuge
10 år med festuge Kulturregion Trekantområdet har gennem 10 år skabt en fælles festuge på tværs af de syv kommuner i Trekantområdet - med gensidig inspiration, afprøvning af nye ideer og udsyn til omverdenen. Det tætte samarbejde mellem kommunerne og…
Læs mere
Til top